23. november 2024

Torsdag aften klokken 19.20 bemærkede en patrulje fra færdselspolitiet, at der holdt en stjålet bil på rastepladsen på Sydmotorvejen i Tappernøje og besluttede sig for at følge efter den, da den kørte.

Bilen, der var stjålet i Esbjerg, kørte sydpå og politiet fulgte efter. Ved Guldborgsundtunnellen blev den standset, da bommene gik ned.

Der var fire personer i bilen: En 40-årig mand, en 38-årig kvinde, en 37-årig mand, og en endnu uidentificeret udenlandsk mand var fører. De blev alle fire anholdt og sigtet for tyveri af bilen og taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing F.

Føreren af bilen var fredag formiddag fortsat anholdt, for at man kan fastlægge hans identitet, mens de tre øvrige blev løsladt efter afhøring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.