Nykøbing Falster Håndbold kunne lørdag eftermiddag lade sig hædre som danske mestre, da de slog København Håndbold i en sand gyserkamp, der endte 27-25.
Inden lørdagens 3 DM-finale havde Københavns Håndbold vunde den første finale med 29-26 på udebane. Men Nykøbing F. kom igen og vandt den 2. DM finale med samme cifre på udebane i København. DM skulle altså afgøres i en tredje finale, som blev spillet i eftermiddags i Næstved.
København kom bedst fra start og bragte sig hurtigt foran 7-3. Københavnerne var halvlegens bedste og ved pausen var stillingen 12-10 til København.
Men efter pausen kom de gule stærkt igen og de fik sat sig på resten af kampen, overtrumfet københavnerne, der ikke rigtig formåede at komme igen. Kampen sluttede med stillingen 27-25 og Nykøbings første DM var en realitet.
Bronze til FC Midtjylland
FC Midtjylland, der sidste år blev danske mestre vandt bronze efter to overbevisende sejre over Viborg HK på henholdsvis 30-25 og 30-22.