Ved 19-tiden i går stødte to biler sammen i et kryds i Marielyst på Falster.
Uheldet skete, da en 73-årig kvinde i en tysk indregistreret bil ville svinge til højre i krydset. Her stødte hun sammen med en anden bil ført af en 43-årig kvinde fra Liseleje.
Ingen kom noget til skade ved uheldet, men den 73-årige lugtede af spiritus, og derfor blev politiet tilkaldt. En alkometertest afslørede, at hun havde en promille, der var et solidt stykke over det tilladte, og hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.