En par betjente på patrulje traf onsdag eftermiddag en 32-årig mand fra Nykøbing F. på Banegården i Sakskøbing.
Der var noget ved manden, som vakte betjentenes opmærksomhed, og det viste sig, at deres fornemmelse var rigtig. For ved en visitering fandt politibetjentene flere gram hash på ham. Han blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.