Natten til fredag opstod der ild i en villa på Skærødvej i Helsinge.
Villaen er under renovering og branden brød ud i den del, hvor renoveringen er i gang.
Branden blev opdaget af en nabo, som hurtigt fik fat i ejeren af villaen, som opholdt sig i en anden del af huset.
Villaens ejer kom ikke noget til, og årsagen til branden skal nu findes via tekniske undersøgelser af brandstedet.