23. november 2024

En 30-årig mand blev fredag formiddag forbrændt i ansigtet som følge af en gaseksplosion ved en arbejdsulykke ved en asfaltvirksomhed på Ventrupparken i Greve.

Politi og ambulance kørte til virksomheden, hvor manden var blevet kraftigt forbrændt i ansigtet og på den ene arm.

Den 30-årige mand havde været i gang med at rengøre en asfalttromle, hvortil der skal anvendes et kemikalie. Kemikaliet afgav nogle gasser, der var blevet antændt, så der skete en eksplosion. Den 30-årige blev kørt til Rigshospitalet i ambulance med politieskorte, da skaderne især på hans ansigt var alvorlige.

Han var mandag morgen fortsat indlagt til behandling, men hans tilstand betegnedes som “ikke kritisk”.

Politiet optog rapport i sagen og skal nu i samarbejde med Arbejdstilsynet klarlægge, om der er sket brud på arbejdsmiljøloven, og om nogen skal stilles til ansvar for ulykken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.