Fredag aften blev politiet tilkaldt til Godsparken i Greveen hvor et mistænkeligt jernrør med tape viklet om enderne var blevet fundet.
Da man var bekymret for, om der kunne vare tale om en form for hjemmelavet rørbombe, blev Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) tilkaldt. ”Rullemarie” kiggede nærmere på røret, som dog ikke indeholdt nogen former for krudt og derfor var ganske uskadelig.
Forsvaret tog sig af røret med henblik på behørig destruktion.
Hvor røret kom fra, har politiet ingen oplysninger om.