En 21-årig mand fra Karlslunde blev lørdag eftermiddag sigtet for vold mod en taxachauffør og hærværk mod taxaen.
Politiet modtog kl. 14.18 en anmeldelse fra en 46-årig mandlig taxachauffør, som oplyste, at han havde problemer med en kunde, som var blevet voldelig efter strid om betalingen.
Politiet kørte til stedet og traf en 21-årig mand fra Karlslunde, der blev anholdt som mistænkt for vold, idet han havde forsøgt at sparke taxachaufføren i hovedet og efterfølgende slået ham i hovedet med en hånd, ligesom han lavede lidt hærværk på bilen.
Den 21-årige blev sigtet for vold og hærværk, inden politiet løslod ham senere på eftermiddagen.