23. november 2024

Torsdag eftermiddag ved 13-tiden blev en 13-årig dreng udsat for vold nær Gladsaxevej i Søborg. Det skriver Gladsaxe Nyt.

Drengen var på udflugt med sin skoleklasse, hvor de legede rollespil på et stort græsareal bag GXU, der rummer Gladsaxe 10. klasse og ungdomsskole. Drengen blev opsøgt af to større drenge på 15-16 år, som angiveligt er elever på GXU. De to drenge tog den 13-årige drengs legetøj og ødelagde det, hvorefter drengen blev sur og spurgte, hvad de havde gang i. Herefter skubbede de to drenge til ham, så han faldt, hvorefter de tildelte ham flere spark på kroppen og i ansigtet.

En anden elev fra drengens klasse så, hvad der skete og råbte om hjælp, hvorefter de to gerningsmænd løb fra stedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.