Kort før klokken halv et natten til torsdag blev en kiosk i Kongensgade i Slangerup udsat for røveri.
To mænd bevæbnet med en kniv og en pistol kom ind i kiosken og truede personalet til at udlevere kontanter, hvorefter de løb fra stedet.
Politiet kørte til stedet og en hundepatrulje fandt de våben, som røverne havde brugt.
Gerningsmændene beskrives som:
A: Mand, ca. 180 – 185 cm, almindelig af bygning, talte dansk, iført: rød/orange hættetrøje med hætten trukket op, tørklæde eller anden maskering for ansigtet, bar på en rød og sort rygsæk og en kniv med sort skæfte. blad ca. 10 cm.
og
B: Mand, 170-175 cm, kraftig af bygning, bar på en rød pistol.