En 66-årig mand er blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse efter en episode på stationen i Haslev fredag morgen.
Ved 9-tiden stod en kvinde på perronen og ventede på sit tog, da den 66-årige kørestolsbruger tog sit lem ud af bukserne og viste det frem for kvinden.
Hun kontaktede politiet, som fandt frem til manden og sigtede ham for blufærdighedskrænkelse.