23. november 2024

I går eftermiddag klokken 13.40 rullede en nyere hvid bil langsomt frem til en 53-årig kvinde på vejen Ved Ny Strandskov ved Faxe. Manden i bilen rullede vinduet ned og spurgte om vej til campingpladsen.

Kvinden begyndte at forklare manden vejen, da hun opdagede, at manden i bilen sad med sin penis fremme. Kvinden gav afvisende håndtegn til manden, som derefter hastede væk fra stedet.

Den 53-årige kvinde anmeldte straks episoden til politiet, som har registreret det som blufærdighedskrænkelse.

Manden beskrives som 25 år gammel, cirka 170 centimeter høj, almindeligt bygget og med kort, sort hår og veltrimmet skæg. Han var mørk i huden og talte dansk med accent. Han bar en blå kasket.

Hvis nogen genkender manden eller har oplysninger, der kan føre til ham, hører politiet gerne om det på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.