Haslev: En ældre mand blev mandag morgen dræbt, da han blev påkørt af en lastbil.
Ulykken skete klokken 7.38 da lastbilen kom kørende ad Vordingborgvej mod nord. Pludselig stod den ældre mand på vejbanen og chaufføren kunne ikke nå at undvige. Den ældre mand blev ramt og slynget flere meter væk.
Politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder omkring ulykken, der kostede den ældre mand livet.