22. november 2024

Nu har du muligheden for at købe lidt af Tivoli med hjem. Foto: Tivoli.

Nu har du muligheden for at købe lidt af Tivoli med hjem. Foto: Tivoli.
Nu har du muligheden for at købe lidt af Tivoli med hjem. Foto: Tivoli.
På søndag er der mulighed for, at gøre et helt specielt loppefund, for Tivoli har luget ud i skattekisterne og fundet et hav af spændende loppefund, som Havens gæster kan købe for en billig penge.

Blandt fundende er Harlekins kostume, gamle Tivoli Garde-instrumentkasser og teaterrekvisitter, udsmykning og meget mere.

Om Tivoli Loppemarked
Tivoli passer godt på sine ting og genanvender så ofte som muligt sine produkter. Lageret bliver dog hurtigt fyldt af alle de finurlige, fine, nye og gamle ting, som samler sig. For at dele ud af glæderne, inviterer Tivoli derfor til loppemarked. Det er kun Havens ting som sælges, der er ikke eksterne boder. Udbuddet er godt og blandet, stort og småt, med alt fra gamle kostumer, lamper fra China Town til inventar fra Havens restauranter samt nye plakater og små nøgleringe.

– Vi er ikke ret gode til at smide ting ud i Tivoli. Vi har derfor gennem årene gemt kjoler, uniformer, nøgleringe og alt muligt andet. Nu har vi besluttet at lave et loppemarked, hvor gæster og venner af Tivoli får mulighed for at købe ting og sager der har været brugt i Haven. Vi kan allerede mærke nu på forhåndsinteressen, at der nok kommer mange for at se om de ikke kan få en bid af Tivoli med hjem på søndag. Der er mange kasser, hvor man kan gå på skattejagt i, og man skal nok stå tidligt op, hvis man vil have fat i en af de mange Columbine kjoler eller et af kæmpe-hjerterne der normalt bliver hængt op til jul, siger Tivolis pressechef Torben Plank

Tivoli Loppemarked finder sted søndag den 24. april kl. 11.00-16.00 i Lumbye Salen. Der er gratis adgang for havens gæster.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.