Det sker: Den danske singer-songwriter Mads Langer går i aften på scenen på Plænen i Tivoli.
Han debuterede i 2006 med albummet ‘Attention Please’ i besluttede Mads at 2009 prøve kræfter med en international karriere og flyttede derefter til London. Intentionerne blev indfriet, og Mads Langer spiller nu for udsolgte sale rundt omkring i Europa, hvor han blandt andet har hittet med singlen ‘You’re Not Alone’.
I foråret udgav han sit tredje album i hele Europa og drog derefter på turné med sit faste band, der også er med, når han i aften går på scenen i Tivoli og leverer sine melodiske soul- og popsange.
Inden Mads Langer går på scenen er der FredagsSpot, hvor Boho Dancer varmer op.
Info:
Fredagsrock: Mads Langer
Dato: Fredag d. 19. august 2011 kl. 22.00
Sted: Plænen, Tivoli, København.
Koncerten er gratis, når entréen til Tivoli er betalt.