Det er jul på den gammeldags facon, når Tadre Mølle inviterer til julemarked den 2. december.
Det er muligvis Sjællands hyggeligste julemarked, hvor julehygge og traditioner er sat i højsædet.
Loen er julepyntet og bemandet af dygtige husflidsfolk. Man kan få sig en hestevognstur i Tadre Skoven, være med til at vække den gamle gårdnisse i kostalden, skære roelygter og fremstille sin helt egen juledekoration.
Julecafeen “Maries Minde” er åben, hvor der bl.a. kan købes gløgg og æbleskiver.
Markedet finder sted kl. 10 – 16 og det koster 25 kroner for voksne og er gratis for børn.
Info:
Julemarked på Tadre Mølle
Tid og sted: 2. december, Kl. 10-16
Sted: Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø
Entré: Voksne: 25 kr., Børn: Gratis