I går eftermiddag bemærkede et par vidner, at en mandlig bilist påkørte en parkeret bil på en parkeringsplads i Allerød for derefter at køre fra åstedet.
De to borgere besluttede sig for at køre efter manden og fik kontakt med ham på en nærliggende parkeringsplads.
Politiet blev tilkaldt, og betjentene bad manden puste i et alkometer, der viste at han var påvirket af alkohol over den tilladte grænse.
Manden blev derefter anholdt og taget med, så der kunne udtages en blodprøve, som nu skal fastslå, om alkometeret målte korrekt.