Nordsjællands Politi blev torsdag eftermiddag kontaktet af en 47-årig mand fra Græsted, som anmeldte, at han dagen forinden havde haft en kontrovers med en lastbilchauffør i Farum Grusgrav.
Her havde lastbilchaufføren slået den 47-årige med knytnæve på munden, så den 47-årige måtte til behandling på skadestuen.
Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, 45-55 år, 170-180 cm høj og almindelig af bygning med lyst kort hår. Han var iført brun eller grøn trøje, shorts og havde tatoveringer på venstre underarm.