Politiet videobil målte mandag formiddag en bilist, som kørte 151 km/t på Køge Bugt Motorvejen ved Greve, hvor den maksimalt tilladte hastighed ellers er 110 km/t.
Bilisten, en 47-årig mand uden fast bopæl, anvendte ikke sikkerhedssele. Manden er desuden frakendt førerretten i 10 år frem til 2032. Han blev sigtet for overtrædelserne.
Bilens ejer, en 52-årig kvinde fra Slagelse, blev sigtet for at overlade føringen af sit køretøj til en person uden førerret. Sagerne afgøres på et senere tidspunkt.