Roskilde: I går klokken 11.41 modtog politiet en anmeldelse om røveri mod Dagli’Brugsen på Klosterengen i Roskilde.
Her truede en røver med kniv personalet til at udlevere kontanter.
Efter røveriet fulgte en medarbejder fra forretningen efter røveren. Medarbejderen mistede dog røveren af syne, men kunne lede politipatruljerne de sidste få meter frem til det sted, hvor røveren gemte sig.
Klokken 11.51 anholdt politiet en 18-årig mand fra Jyllinge, der sigtes for røveriet.
Den 18-årige forventes fremstillet i grundlovsforhør i dag med krav om varetægtsfængslin
g.