Greve: En 38-årig kvinde fra Greve blev torsdag aften kl. 18.40 udsat for et røveriforsøg.
Kvinden har overfor politiet fortalt, at hun kom gående på en sti som løber parallelt med Søjlegården, da hun blev passet op af to mænd. Den ene af mændene krævede at få udleveret kvindens taske, men da hun sagde at den kun indeholdt tøj, tøvede de to gerningsmænd og kvinden så sit snit til at løbe væk fra stedet. De to røvere fulgte ikke efter.
Gerningsmændene beskrives som:
A: mand, 17-25 år, af anden etninsk oprindelse end dansk, ca. 180 cm. høj, iført beige jakke af mærket Canadian Goose. Havde dækket ansigtet med et rødt tørklæde.
B: mand, 17-25 år, af anden etnisk oprindelse end dansk, ca. 170 cm. høj. Havde dækket ansigtet med et rødt tørklæde.
Lokalpolitiet i Karlslunde vil gerne tale med vidner, der har set episoden eller som har oplysninger i sagen. Særligt vil politiet gerne tale med to kvinder med indkøbsvogne, som gik på stien ved 18.40-tiden, kort før røveriforsøget. Politiet kan kontaktes på telefon 114.