København: Brandvæsnet blev i nat sendt ud til en brand på Kapelvej, hvor der var ild i en 400 liters affaldscontainter, som stod op ad et træskur.
En politipatrulje, der allerede var på stedet, havde dæmpet ilden med en pulverslukker inden brandvæsnets ankomst.
Containeren blev fjernet fra bygningen og slukket, hvorefter bygningens facade og tagudheng blev kølet med vand.