19. april 2024
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

En 18-årig kvinde anmeldte kl. 01.44 natten til fredag, at hun var blevet voldtaget på et toilet på Roskilde Festival.

Kvinden forklarede politiet, at en mand havde sig til hende på festivalpladsen, hvor hun havde afvist, at ville have kontakt med ham. Ifølge kvinden havde han trukket hende med ind på et toilet, hvor han havde voldtaget hende. Det lykkedes kvinden at gøre modstand, så manden tumlede ud af toilettet i området mellem Orange Scene og Arena. Kvinden havde slået og sparket gerningsmanden, som kan have pådraget sig synlige skader i ansigtet.

Manden beskrives som: 30-40 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Skæg længere end skægstubbe, rundt ansigt. Talte dansk.

Politiet hører gerne fra vidner, som har set noge ti forbindelse med episoden ved toilettet eller som har bemærket en mand med skader i ansigtet. Den 18-årige kvinde har også fortalt, at en kvindelig festivaldeltager kom hen til dem, da de tumlede ud af toilettet. Det er ikke lykkedes politiet at identificere den ukendte kvinde, som kan være et vigtigt vidne i sagen. Hende vil politiet også gerne tale med. Midt- og Vestsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.