Spritbilist ramte parkerede biler

Kort før klokken 18 torsdag modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse fre at vidne, som netop havde set en personbil påkøre tre parkerede biler på Bygaden i Gerlev.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor personen, der havde siddet bag rattet i den kørende bil, en 23-årig mand fra Frederikssund, fik alkometeret til at slå ud over det tilladte. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

Den 23-årige vil høre nærmere fra politiet, når resultatet af blodprøven foreligger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.