Varebil beslaglagt – bragede gennem vejarbejde med 106 km/t

En 59-årig mand fra Sorø så stort på hastighedsbegrænsningen ved et vejarbejde – så nu har politiet beslaglagt den varebil, han kørte i.

Episoden fandt sted fredag formiddag. Her kørte den 59-årige gennem et vejarbejde på Sorøvej ved Slagelse. Politiets ATK-bil holdt på stedet og målte varebilen til at køre 106 km/t. Problemet var bare, at der var en hastighedsbegræsning på 50 km/t på strækningen for at at skærme arbejderne.

Den høje hastighed resulterede i en beslaglæggelse af varebilen med henblik på endelig konfiskation – hvilket vil ske efter loven om vanvidsbilisme.

Den 59-årige kan nu vente et retsligt efterspil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.