To mænd såret af knivstikkeri


Video: Presse-fotos.dk

To mænd blev natten til lørdag stukket med kniv i Slagelse.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at man omkring kl. 01.45 modtog en anmeldelse om, at der havde været knivstikkeri i området omkring Sct. Mikkelsgade, Træskogården og Valdemarsgade.

Det viste sig, at to yngre mænd var blevet stukket med kniv.

De blev begge kørt til behandling på sygehuset, og er nu uden for livsfare.

– Politiet har været massivt til stede i området hele morgenen, hvor vi har sikret spor og udsagn fra vidner. Gennem vores foreløbige efterforskning har vi en ganske god formodning om, hvem gerningsmanden kan være. Derfor opfordrer vi ham kraftigt til at tage kontakt til os hurtigst muligt, siger vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson.

Politiet beder eventuelle vidner om at henvende sig på telefon 114.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.