29. marts 2024

Foto: Presse-fotos.dk

Mandag eftermiddag blev politi, brandvæsen og ambulancer sendt til en brand hos en autoophugger på Bytoften i Roskilde.

Meldingen indløb kl. 13.47.

Bytoften og Byledet blev afspærret for færdsel, og et par nærliggende firma blev instrueret i at holde døre og vinduer lukket på grund af røgen.

Et par ambulancer var også sendt til stedet, idet

To mandlige medarbejdere var kommet lettere til skade som følge af branden. Der var tale om en 22-årig mand, som blev bragt til skadestuen til kontrol for eventuel røgforgiftning, mens en 45-årig mand også kom på skadestuen til undersøgelse og behandling for mindre brandskader på armene.

Brandvæsnet fik hurtigt kontrol over branden, således at politiet kunne ophæve afspærringen af vejene kl. ca. 14.20.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi tyder de foreløbige undersøgelse på, at branden var opstået i forbindelse med afmontering af en benzintank på en bil. Den pågældende bil var udbrændt oppe på en lift i en værkstedsbygning, som fik sodskader som følge af branden.

Arbejdstilsynet blev underrettet om branden og den formodede årsag, men Arbejdstilsynet skal sammen med politiet på et senere tidspunkt undersøge brandstedet nærmere i et forsøg på at fastslå den egentlige brandårsag, herunder afklare, om nogen kan drages til ansvar for brandens opståen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.