20. april 2024

Foto: Politi.dk

Endnu engang er det lykkedes svindlere at snyde en ældre borger til at udlevere kort og pinkode.

Mandag eftermiddag gik det således ud over en 95-årig kvinde fra Rungsted Kyst.

En mand ringede kl. 17.20 og fortalte kvinden, at han kunne se, at hendes konto var ved at blive hacket. Mens de talte sammen kom en anden mand til kvindens adresse for at hente kontokort og pinkoder, hvilket han fik udleveret.

Det viste sig senere, at der var blevet hævet et større beløb fra kontoen.

Politikredse i hele landet kender lignende sager og har tidligere advaret om netop dette trick og samtidig opfordret til, at man tager en snak med sine ældre pårørende, så de ved, at der er tale om svindel. Hverken politiet eller banken, vil på den måde kontakte borgere og bede om at få udleveret kort og kode.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.