19. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 26-årig mand blev torsdag aften anholdt og sigtet for blandt andet vold og røveri.

Politiet modtog kl. 18.45 en anmeldelse om, at en mand var kommet ind i Fakta i Ålsgårde og var gået om bag kasselinjen, hvor han havde taget nogle kartoner cigaretter, imens han havde truet personalet.

Klokken 19.11 fik politiet så en anmeldelse fra Circle K, at en mand – som viste sig at være den samme som fra Fakta – var kommet ind på tankstationen og her havde slået en anden mand to gange i maven, ligesom han smadrede den yderste rude i en glasmontre.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor en 26-årig mand uden kendt adresse blev anholdt og sigtet for blandt andet røveri, vold og hærværk. Han bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.