Se billederne: Tour de France-trofæ på tur

I anledning af, at verdens største cykelløb til sommer starter i Danmark og i den forbindelse skal køre gennem flere danske byer, er Tour de France-trofæet på vej gennem gennemkørselsbyerne. Fredag var det trofæet bl.a. i Odsherred og Holbæk Kommuner.

Trofæet blev overleveret i Havnsø ved kommunegrænsen mellem Kalundborg og Odsherred Kommuner efter en tur i Kalundborg Kommune. Herefter blev trofæet cyklet runtd i Odsherred til bl.a. Dragsholm Slot og udstillet på Centertorvet i Asnæs Centret. Derefter blev det cyklet til Audebo Dæmningen på grænsen mellem Odsherred og Holbæk Kommune, hvorfra det blev cyklet til Torvet på Ahlgade i Holbæk og udstillet. Trofæet kan også ses på Torvet i Holbæk i morgen lørdag, inden det mandag bliver givet videre til Lejre Kommune. Det sker ved en overrækkelse ved Munkholmbroen.

Fakta: Om trofæet

Trofæet er et vandretrofæ, som blev indført i forbindelse med den 100. udgave af Tour de France i 2013, hvor Korsika var Grand Départ, som er startstedet for Tour de France det givende år.

Trofæet har tidligere været udstillet i blandt andet Korsika, Yorkshire, Utrecht, Bruxelles og Fougères i år. Nu gælder det altså Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.