29. marts 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/fancycrave1/">fancycrave1</a> / Pixabay

En 62-årig mandlig buschauffør blev tirsdag aften udsat for tyveri i forbindelse med kørsel ad Hovedvejen i Osted.

En 62-årig mandlig buschauffør blev tirsdag aften udsat for tyveri i forbindelse med kørsel ad Hovedvejen i Osted.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Chaufføren kontaktede kl. 18.44 politiet og fortalte, at han havde fået stjålet sin buschaufførjakke, hvori han havde bl.a. betalingskort, pung og en mobiltelefon. Den mistænkte var en mand, som umiddelbart efter var gået ind i et supermarked kort efter tyveriet, og som buschaufføren mente at kunne erindre identiteten på efter en tidligere sag.

Politiet efterforskede sagen ud fra anmelderens oplysninger om den mistænkte, der blev identificeret som 30-årig mand fra Lejre. Han blev senere på aftenen opsøgt af politiet, der foreholdt ham mistanken, som han ikke kendte noget til. Som et efterforskningsskridt foretog politiet herefter en opringning til buschaufførens mobiltelefon, som ringede et sted på den mistænktes bopæl. Da boligen blev ransaget fandt politiet mobiltelefonen og buschaufførens pung med indhold gemt i et møbel. Den 30-årige blev nu sigtet for tyveriet og fik frataget de stjålne effekter, som blev leveret tilbage til buschaufføren.

Den 30-årige mand vil høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.