20. april 2024

Foto: Rolf Larsen

Tirsdag formiddag kontaktede personalet i en herretøjsbutik på Algade i Roskilde politiet og fortalte, at man havde tilbageholdt en mand, som var mistænkt for tyveri.

Politiet kom til stedet og fik kontakt til en 37-årig mandlig asylansøger med ophold i det centrale Jylland. Han blev anholdt og sigtet for tyveri af et par underbukser til en værdi af 150 kr. Varen havde han stjålet fra en fortovsudstilling, men en medarbejder havde bemærket tyveriet og tilbageholdt manden.


Den 37-årige blev afhørt til tyverisagen og fik efterfølgende indskærpet nogle regler i hjemrejseloven på grund af en efterlysning fra Nordsjællands Politi, som ønskede dette foretaget, når politiet traf ham. Efter afsluttet sagsbehandling blev den 37-årige mand løsladt og sat på et tog til Jylland.

Han vil senere høre nærmere fra politeit, når sagen skal afgøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.