29. marts 2024

Lægehelikopter. Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 13-årig dreng kom søndag eftermiddag alvorligt til skade, da han kørte galt på en ATV.

Uheldet var sket ved en landejendom i Højby i Odsherred.

Drengen havde kørt ved en græsmark nær ejendommen, da han mistede herredømmet over ATV´en og kørte frontalt ind i et træ. En forbipasserende bilist så uheldet ske og slog alarm og fik tilkaldt drengens forældre.

Den 13-årige anvendte ikke styrthjelm under kørslen, og havde slået hovedet ved påkørslen af træet.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor der blev ydet førstehjelm til den tilskadekomne dreng, der var kommet alvorligt til skade. Lægehelikopteren blev sendt til stedet, hvor drengen blev fløjet til Rigshospitalet til behandling for sit hovedtraume.

Bilinspektøren blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet og ATV´en blev indbragt til nærmere undersøgelse. Politiet optog rapport, der skal dokumentere omstændighederne omkring det alvorlige uheld. Undersøgelserne skal desuden afklare, om uheldet skete på færdselslovens område. ATV´en var et uindregistreret køretøj, som kun må køre uden for færdselslovens område.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.