23. april 2024

Foto: Rolf Larsen

En 23-årig mand blev torsdag aften sigtet for en lang række lovovertrædelser efter han nægtede at standse da politiet bad ham om det.

Torsdag klokken 20.11 holdt en politipatrulje på Københavnsvej mellem Ørslev og Vordingborg og foretog hastighedsmåling, da der kom en knallertkører kørende uden styrthjelm.

Politiet forsøgte at standse ham, men han fortsatte tværs over vejen og i en rundkørsel kørte han den forkerte vej rundt og drejede ned ad en sidevej. Da politibetjentene nåede frem, var knallertkøreren væltet i et buskads, men var ikke kommet noget til.

Det var en 23-årig mand fra Vordingborg, og han blev anholdt og sigtet for ikke at rette sig efter politiet og for at køre den forkerte vej i rundkørslen.

En narkometertest gav udslag for amfetamin, og da han heller ikke havde noget kørekort, blev han derfor sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret.

Knallerten virkede ulovlig, og han blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert, ligesom ejeren af knallerten blev sigtet for at overlade den til en person, der ikke lovligt kunne køre den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.