Dreng ramt af bil

En 8-årig dreng fra Køge blev mandag aften bragt til Rigshospitalet i København efter at han blev ramt af en bil.

Uheldet skete kort før klokken 18.30 da drengen var i selskab med sin familie, men løb i forvejen og løb over Stevnsvej i Strøby Egede mod stranden tæt ved Solgårdsparken.

Ifølge politiet var der tæt trafik på uheldstidspunktet med kødannelse på stedet. Drengen løb bag om en varebil, som kørte ad Stevnsvej mod øst. Han var derfor skjult bag varebilen. I vestlig retning kørte en 54-årig kvindelig bilist fra Vanløse, som først opdagede drengen, da han ramte hjørnet af hendes bil og slynget omkuld. Bilisten bremsede straks og der blev tilkaldt hjælp til drengen.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den 8-årige dreng blev taget med til sygehuset. Han havde pådraget sig brud på overkroppen, men var ifølge skadestuen uden for livsfare. Han blev senere overført til Rigshospitalet til observation for indre kvæstelse.

Politiet afhørte flere vidner, som havde set uheldet ske og optog rapport.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.