19. april 2024

Foto: Rolf Larsen

Tirsdag ved 14-tiden blev en politipatrulje sendt til Bilka i Greve, hvor en kvinde var blevet tilbageholdt efter et butikstyveri samt fund af en peberspray.

Den tilbageholdte var en 77-årig kvinde fra Greve, som havde stjålet tøj i Bilka og derfor var blevet tilbageholdt af en butikskontrollant. Butikskontrollanten havde ved sikringen af det stjålne også fundet kvinden i besiddelse af en peberspray. Derfor sigtede politiet den 77-årige for både butikstyveriet samt den ulovlige besiddelse af pebersprayen, som politiet beslaglagde som bevis i sagen og med henblik på destruktion, når sagerne er blevet afgjorte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.