Voldsom brand i villa

Tirsdag aften ved 18-tiden udbrød der brand i en villa på Kagerup Park i Kagerup ved Helsinge.

Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor ilden havde fået fat i taget på huset.

Husets beboere var kommet ud, og slukningsarbejdet blev påbegyndt.

Der var, ifølge politiet, ikke risiko for spredning af ilden til andre bygninger, og der skete ikke umiddelbart nogen personskade i forbindelse med branden. 

En 41-årig mand blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, idet branden formentlig opstod som følge af, at han havde brændt tagpap af på stedet. 


Video: Presse-fotos.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.