19. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Mandag formiddag ved 10-tiden skete et solouheld på Risbyholmvej i Havdrup, Roskilde, da en lastbil af ukendte årsager ramte ind i et stort vejtræ med siden af førerhuset.

Lastbilens førerhus fik store skader, hvilket at lastbilchaufføren, en 56-årig mand fra lokalområdet, blev klemt og kom til skade. Han blev hjulpet livløs ud af lastbilen, hvor der blev iværksat førstehjælp af forbipasserende, der havde fundet lastbilen holdende i grøften.

Politi, ambulance og lægehelikopter blev sendt til stedet, hvor den 56-årige blev fløjet til Rigshospitalet i kritisk tilstand.

Bilinspektøren blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet og lastbilen. Politiet lukke vejen forbi uheldsstedet, mens undersøgelserne stod på. Kort før middag blev vejen delvist åben og det blev igen muligt forsigtigt at passere på Risbyholmvej. Kommunen blev orienteret om det beskadigede træ, som skulle fældes, så der ikke var risiko for, at det væltede ud på kørebanen

Der blev udtaget en blodprøve rutinemæssigt af den tilskadekomne chauffør, som skal vise om han var påvirket under kørslen. En status på den 56-årige tilstand fra sygehuset lød tirsdag formiddag på, at han fortsat var i kritisk tilstand.

Politiet optog rapport om det alvorlige uheld, for at belyse omstændighederne og forsøge at klarlægge, hvordan uheldet kunne ske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.