24. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Flere motorcyklister var søndag formiddag indlandet i et sammenstød på Asnæsvej ved Kalundborg.

Uheldet skete omkring kl. 11.30, da flere motorcykler kom kørende i samlet flok ad Asnæsvej i vestlig retning. Ud for Asnæsværket skred baghjulet på den ene motorcykel ud i noget grus, hvorfor motorcyklisten, en 29-årig mand fra Korsør, bremsede op. Han blev i den forbindelse påkørt bagfra af næste motorcykel i rækken, der blev ført af en 50-årig mand fra Gørlev Sj. hvilket forårsagede, at yderligere to motorcyklister blev indblandet i uheldet. Den ene var en 51-årig mand fra Ugerløse, som beskadigede sit ene ben i forbindelse med sammenstødet. Han blev kørt i ambulance til sygehuset, hvor han fik konstateret et brud på benet.

De øvrige implicerede slap fra uheldet uden personskade, men motorcyklerne blev beskadiget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.