25. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 24-årig mand fik torsdag morgen beslaglagt sin bil efter vandvidskørsel.

Torsdag morgen kort efter klokken fem forsøgte en patrulje at bringe en personbil på Lyngby Hovedgade til standsning. Det var føreren af bilen dog ikke interesseret i, og han valgte derfor at prøve at køre fra patruljen. I den forbindelse kørte han blandt andet over for rødt og i den modsatte vognbane ved Klampenborgvej med en hastighed på ca. 200 km/t.

På Klampenborgvej nær Sorgenfrigårdsvej påkørte han et skilt, hvorefter han forlod bilen og forsatte sin flugt til fods. Han blev dog hurtigt indhentet og standset af patruljen og anholdt. Der var tale om en 24-årig mand fra Lyngby, som blev sigtet for at forvolde fare for andres liv eller førlighed samt for spirituskørsel, idet han formentlig havde ført bilen med en promille over det tilladte.

Mandens bil blev grundet vanvidskørsel ved den lejlighed beslaglagt med henblik på konfiskation, og han blev derefter kørt til hospitalet, hvor en blodprøve blev udtaget, og der venter nu svar på den for at fastslå hans eventuelle præcise promille.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.