25. april 2024

Arkivfoto: Anna Shvets/Pexels

Lørdag formiddag blev en togkontrollør overfaldet og nikket en skalle af en passager i toget ved Køge.

Episoden fandt sted kort før klokken 10.30, da kontrolløren påtalte overfor to passagerer, en mand og en kvinde, at de ikke anvendte mundbind. De to passagerer var fritaget for at brug mundbind. Der opstod i den forbindelse en uoverensstemmelse imellem togkontrolløren, og de to passagerer, hvorunder den mandlige passager tildelte kontrolløren en skalle.

Den mistænkte blev tilbageholdt i toget af kontrolløren og en anden passager, indtil politiet kom frem og anholdt manden, en 36-årig mand fra Favrskov i Jylland. Han blev taget med til politistationen til afhøring i sagen om vold mod en person i offentlig tjeneste.

Efter afhøringen blev den 36-årige løsladt, da der ikke var grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.

Han er fortsat sigtet i sagen, og vil senere høre mere fra politiet i sagen.

Togkontrolløren kom ikke alvorligt til skade ved episoden, men blev tilset på skadestuen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.