20. april 2024

Foto: Politi.dk

En 91-årig mand fra Haslev blev fredag aften udsat for et tricktyveri, hvor gerningsmændene stjal et værdiskab med kontanter.

Klokken 18.45 kom en kvinde til den 91-åriges bopæl, og hun præsenterede sig som den nye kontaktperson fra kommunens hjemmepleje. Meget venligt havde kvinden småkager med, og mens hun talte med den 91-årige i køkkenet, sneg en anden gerningsmand ind i lejligheden, hvor det lykkedes at stjæle værdiskabet. De forsvandt igen kort efter.

Der er kun et begrænset signalement af den ene tyv, der var en kvinde på ca. 30 år med mørkt hår. Hun var ca. 160 cm høj og havde en mørk trøje på. Kvinden talte flydende dansk.

Politiet advarer: Luk ikke fremmede ind

Politiet advarer på baggrund af den kedelige sag, mod at lukke fremmede ind i sit hjem, medmindre de har identificeret sig med et id-kort og det er nogen, man har en aftale med.

Sørg for at holde adgangsdøre låst, så uvedkommende ikke ubemærket kan snige sig ind, hedder det fra politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.