Bil endte i hæk

En 22-årig mand fra Holbæk slap uskadt fra et solouheld tidligt søndag morgen på Vallekildevej i Vallekilde ved Hørve.

Uheldet skete kort efter klokken 5.30, da den 22-årige kom kørende mod vest og af ukendte årsager mistede kontrollen over bilen i en svag kurve, så bilen strejfede et vejtræ, inden den standsede i en hæk på en privat adresse.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi slap den 22-årige bilist uskadt fra uheldet, og ingen andre trafikanter blev involveret i uheldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.