29. marts 2024

Arkivfoto: Pixabay.com.

Tilbage i december sidste år, blev en 32-årig mandlig idrætslærer dømt for flere voldtægter af en 13-årige pige. Men i går valgte Østre Landsret at han ikke skulle dømmes for voldtægt, men samleje med mindreårig.

Manden var blandt andet tiltalt for et tilfælde af voldtægt ved vaginalt samleje, et tilfælde af voldtægt ved analt samleje, flere tilfælde af voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og flere tilfælde af blufærdighedskrænkelser over for en dengang 13-årig elev. Tiltalen angik endvidere blufærdighedskrænkelser over for syv andre elever i alderen 13-16 år.

Ved byrettens dom i den ene sag var tiltalte i det væsentligste blevet fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Ved byrettens dom i den anden sag var tiltalte i det hele blevet frifundet.

I Østre Landsret blev læreren frifundet for at have voldtaget pigen flere gange, og i stedet kendt skyldig i at have haft vaginalt og analt samleje med en mindreårig.

Foruden de seksuelle forhold kendes han skyldig i flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse, forsøg på besiddelse af børneporno og vidnetrusler.

Østre Landsret ændrede byrettens domme og fastsatte straffen til fængsel i 2 år. Læreren blev endvidere i en periode på 5 år frakendt retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år.

Læs også: Mandlig lærer dømt for flere voldtægter af elev – lagde 13-årig pige i håndjern og halsbånd

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.