28. marts 2024

Foto: Politi.dk

Politiet blev onsdag aften ved 22-tiden sendt til Østergade i Maribo efter en anmeldelse om, at en højtråbende mand optrådte truende og aggressivt.

Betjentene fandt ud fra signalementet frem til den pågældende, der sad på et værtshus, og de bad ham om at komme med udenfor. Manden var ikke særlig villig til at følge med, eller oplyse navn og fødselsdag, så han blev anholdt. Undervejs gjorde han modstand, og det lykkedes ham at sparke den ene betjent, og den anden betjent fik også nogle knubs.

Manden blev sigtet for vold mod politiet og taget med til afhøring.

Der er tale om en 35-årig mand fra Nysted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.