28. marts 2024

Arkiv foto: Rolf Larsen.

Onsdag eftermiddag ved 16-tiden skete der et færdselsuheld i krydset Ordrupvej / Skolevang i Sonnerup ved Kirke Såby.

Uheldet skete, da en 23-årig mand fra Kirke Såby kom kørende i en personbil ad Ordrupvej mod vest og ville svinge til venstre ad Skolevang mod syd. Under svingningen blev han påkørt af en personbil, der blev ført af en 47-årig kvinde fra Hvalsø i modsat retning ad Ordrupvej.

Airbags i kvindens bil blev udløst, så den kvindelige fører blev i den tilkaldte ambulance bragt til skadestuen i Holbæk til kontrol.

Både kvinden og den 23-årige mand var, ifølge politiet, sluppet uskadte fra uheldet.

Politiet mistænker, at den 23-årige bilist, muligvis har overtrådt færdselsloven i forbindelse med svingningen. Det undersøges nu nærmere.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.