29. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 69-årig kvindelig cyklist slap heldigt fra en påkørsel torsdag eftermiddag i Fårevejle.

Uheldet skete ved 13.30-tiden da en varebil kom kørende ad Storøvej mod sydvest og ind i krydset ved Højgårdsvej, hvor der er ubetinget vigepligt. Føreren af varebilen, en 79-årig mand fra Fårevejle overså den 69-årige kvindelige cyklist, der kom ad sidevejen, Højgårdsvej mod nordvest og han kørte derfor frem i krydset, hvor han stødte sammen med cyklisten. Sammenstødet bevirkede, at cyklisten væltede.

Hun blev i en ambulance kørt til undersøgelse på sygehuset, men hun var sluppet fra uheldet uden alvorlige skader.

Politiet optog rapport i sagen om vigepligtsuheldet, og den 79-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.