20. april 2024

<a href="https://pixabay.com/users/patticake1601/">patticake1601</a> / Pixabay

Brandvæsnet måtte ved 6-tiden i morges rykke ud til en brand i en campingvogn, som holdt tæt op ad en ladebygning på en adresse på Kongstedvej i Kværkeby ved Ringsted.

På trods af brandvæsnets indsats nåede ildem at forårsage store skader på campingvognen og følgeskader på en port ind til og udhænget på ladebygningen.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var brandårsagen efter al sandsynlighed en kortslutning i de elektriske installationer, idet en elledning var tilsluttet campingvognen inde fra ladebygningen.

Strømforsyningen ved ejendommen blev afbrudt som følge af branden.

Ingen kom til skade ved branden, og de berørte ejere af både laden og campingvognen er underrettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.