19. april 2024

Foto: Politi.dk

Lørdag eftermiddag kort før klokken to kørte politiet ud til en etagejendom i Dianalund efter en beboer havde anmeldt støj og råben fra en nabolejlighed.

Da politiet kom, så de en mand, der forsøgte at stikke af fra en bagdør, men han blev hurtigt fanget og ført tilbage til lejligheden. Det viste sig, at det var en 18-årig mand fra Nordjylland, der var på besøg, og havde valgt at flygte, fordi han var i færd med at ryge en joint.

I lejligheden fandt politiet desuden 184 gram hash, 2,7 gram kokain, 89 gram ukendt hvidt pulver, ti narko-attrapper med rugbrød af cirka et kilo hver, pakket ind i cellofan og tape, samt otte nye brusesæt til en samlet værdi af 40.000 kroner. Den 18-årig mand blev anholdt og sigtet for at sælge stoffer. Han blev løsladt igen i løbet af aftenen.

Desuden blev lejlighedens 21-årige beboer også sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.