24. april 2024

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Foto: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk.
En 62-årig kvinde slap forholdsvis heldigt fra et voldsomt færdselsuheld hvor en grisetransport væltede ned over kvindens bil.

Uheldet skete Omkring kl. 7.15 på Munke Bjergbyvej ved Munke Bjergby, da en traktor med omkring 100 svin i en trailer væltede i et sving og ramte en personbil ført af den 62-årige kvinde, som blev klemt fast i sin bil under traileren.

Redningsmandskabet måtte tømme traileren for svin, før den kunne rejses op og kvinden derefter reddes ud af bilen ved at taget blev klippet af.

Kvinden blev efterfølgende bragt til Slagelse Sygehus, hvor det kunne konstateres, at hun var sluppet heldigt fra uheldet og “kun” havde fået nogle knubs.

Vejen var helt spærret i begge retninger mellem Tersløsevej og Kalundborgvej og under arbejdet løb grise rundt omkring uheldsstedet og de måtte fanges ind og vejen ryddes, før der igen kunne åbnes op for trafikken.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.